Velkommen til Børnehuset Egernsund.Børnehuset er en natur- og friluftsinstitution med vuggestue og børnehave. Børnehuset er beliggende i store, lyse lokaler på Egernsund gamle skole. Vi deler hus med både hjemmeplejen og gæstedagpleje for området.Vores institution er beliggende midt i smuk natur med gåafstand til skoven og vandet. Vi har desuden mulighed for at benytte Egernsund Idrætshal, som er vores nærmeste nabo. Vi har en stor legeplads, med masser af plads til cykelræs, men også med mange skyggefulde pladser.Vi er en natur- og friluftsinstitutionBørnehuset Egernsund er en natur og friluftsinstitution fordiVi gennem natur og friluftsliv vil skabe børn i trivsel, som tror på sig selv og tør at flytte grænser i et trygt fællesskabVi med udgangspunkt i barnets perspektiv, skaber rum for læring, fantasi, kreativitet og kompetencer i naturenVi gør brug af naturens mangfoldighed og ressourcer til at styrke 0-6 åriges kropslige udfoldelse gennem afprøvning og erfaringVi i samspil med forældrene, giver børn en glæde for naturen, gennem arbejde med de pædagogiske læreplanerVi i naturen skaber rum til fordybelse, nærvær, opmærksomhed og legende læring. At komme i flow i hyggeligt samværVærdierVi har nogle grundlæggende værdier, som alle, børn og voksne, der kommer i vores institution skal mødes med og opleve.Nærvær: at skabe rum og tid til fordybelse sammen med børnene. De voksne skal være lyttende, opmærksomme og udvise interesse.Venskab: at alle børn har nogen at lege med. Vi sætter børns leg i centrum, således at der skabes et grundlag for udvikling af venskaber og læring.Anerkendelse: at børn bliver hørt og set. De voksne skal være anerkendende i ord og handling. Børnene skal have en god dag i børnehuset, og blive værdsat, som den man er, og føle sig som en del af fællesskabet.Glæde: at børn oplever latter og glæde sammen med hinanden. Det smitter positivt, hvilket giver trivsel.Kreativitet: at børn kan se forskellige muligheder og tænke anderledes. Det er med til at fremme børnenes nysgerrighed og fantasi.