Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Politikker

Fødselsdage

Når dit barn har fødselsdag, vil vi rigtig gerne fejre hende/ham her i børnehaven. Til vores samling tænder vi lys, synger fødselsdagssang og råber hurra for barnet. Bagefter må dit barn dele en lille ting ud til de andre børn på stuen. Det kan f.eks. være en kage, en frugtstang eller lidt slik. Børnene får en lille fødselsdagshilsen med billeder af barnet bagpå.

Nogle gange bliver vi også inviteret hjem til fødselsdagsbarnet, hvor stuen fejrer barnet der. Det er helt op til jer forældre.

Goddag og farvel

Når I kommer om morgenen eller henter om eftermiddagen, er det vigtigt, at I altid siger goddag eller farvel til en voksen i børnehaven. Her kan I kort informere os om vigtige beskeder, f.eks. hvis barnet har sovet dårligt, der er sket noget i hjemmet eller andet.

På den store skærm på torvet taster I jeres barn/børn ind om morgenen og taster ind, hvem der henter og hvornår. Om eftermiddagen tjekker I jeres barn ud igen, inden i går. Det er vigtigt, at I får børnene tjekket ind om morgenen og ud igen om eftermiddagen, da vi bruger det som evakueringsliste, hvis vi skal evakueres fra huset.

Hvis der er andre, der henter eller bringer, er det vigtigt, at vi får besked om dette, da vi ikke må udlevere børnene til andre, hvis det ikke er aftalt.

Vi vil altid gerne hjælpe med at vinke, hvis der er behov for dette om morgenen. Alle børn kan have dage eller perioder, hvor de har brug for voksenstøtte til at sige farvel til mor og far.

Som det sidste vil vi bede jer om, at telefonen bliver i tasken, mens børnene bliver afleveret og hentet. Børnene har brug for hele jeres opmærksomhed, når de siger farvel til jer, og de har sikkert en masse at fortælle, når de bliver hentet om eftermiddagen.

Dokumenter

Kostpolitik

Shape Created with Sketch.